Generalforsamling og 1-års fødselsdag
Dette møde skal handle om os selv, da vi jo her i september har 1-års fødselsdag. Det vil vi gerne vil fejre med lidt ekstra lækkert til ganen og et kig både bagud og fremad.
Men vi skal også holde vores første generalforsamling.
Så vi starter mødet med at garnere generalforsamlingen med kaffe og te og lækker fødselsdagslagkage.
Og når vi har afholdt generalforsamlingen, fortsætter vi med vin og lækre snacks til fødselsdagshygge omkring bordene med mulighed for evaluering af året, der gik og forslag til fremtidige møder og aktiviteter eller bare almindeligt hyggesamvær.
Her er dagsorden til generalforsamling:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Bestyrelsen indstiller Pia Gars som dirigent og Helle fru Jensen som referent.
2. Formandens beretning: Om året, der gik og hvordan det nye år evt. kan se ud, set fra bestyrelsens side.
3. Godkendelse af regnskabet for regnskabsåret 1.9.2023-31.8.2024, budget for næste regnskabsår og – forsinket og forhåbentlig – godkendelse (!) af kontingent.
4. Valg til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår at udvide med 1 nyt medlem, og genvalg af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, undtagen Kirsten, der fratræder bestyrelsen. Dermed skal der vælges 2 nye medlemmer, så bestyrelsen fremover består af i alt 7 medlemmer.
Bestyrelsen foreslår valg af 1 ny suppleant, så bestyrelsen fremover består af 2 suppleanter. Lone Häckert modtager genvalg.
5. Valg af revisor og revisorsuppleant, idet bestyrelsen foreslår at teksten i § 9 i vedtægten ændres, så der kun vælges 1 revisorsuppleant og ikke 2.
6. Behandling af bestyrelsens og medlemmernes forslag.
Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen dvs. senest d. 5.9. Bestyrelsen orienterer medlemmerne om indholdet af forslagene senest 1 uge før generalforsamlingen.
7. Eventuelt.
Invitationen til møderne sendes fremover senest 2 uger mod hidtil 3 uger før møderne.
NB. Klubbens vedtægterne finder du på vores hjemmeside under ”Om os” Dokumenter.