2024-06-13 13:00

Sommerfrokost

Frokosten foregår kl.13-17 i vores ’klublokale’ på Stien.

Tilmeldingsfristen er torsdag d.16. maj kl. 22, og deltagelse koster kr. 200 pr. person.

 

For dette beløb får du en lækker buffet fra vores lokale tapasrestaurant, Tilpasso, bestående af:

 

        Hjemmelavet Laksemousse: Varmrøget laks rørt op med ren dild-mayo, knuste kapers og rødløg.

        Hjemmelavet Lakserulle: Koldrøget Færøsk laks smurt med røget ostecreme.

        Caprese salat: Rucola, bøffeltomat, ægte bøffelmozzarella, rødløg og frisk basilikum. Serveres med balsamico.

        Spansk Salat: Melon salat af Galia og Cantaloupe på bund af blandet salat. Rundskåret melon, sugarsnaps, toppet med plukket fetaost og honningristede græskarkerner. Serveres med balsamico.

        Coppa Nostrana: Coppa parma er lufttørret svinenakke, der er delikat krydret og har en afstemt sødme samt strejf af peber og hvidløg. 

        Terrine de Porc, Aux Cepes: Fransk Landterrin fra udelukkende naturfodrede fritgående svin tilsmagt med Karl Johan svampe.

        Vitello Tonnato: Håndskåret Sous-vide stegt kalveinderlår anrettet på rucola med kapersbær og fed tuncreme.

        Ostefad med: Los Cameros, Vesterhavs ost og Tomme de Savoi.

Desuden diverse tilbehør til buffeten (medbring evt. selv glutenfrit brød).

 

Der er inkluderet drikkevarer (2 genstande), samt naturligvis både vand og kaffe/te (med sødt) i prisen.

På NemTilmeld kan du afkrydse, hvilken drikkevare du ønsker.

Det eneste du bedes medbringe – udover naturligvis dit bedste sommerhumør – er din egen kaffe-/tekop (- det vil lette arbejdet med opvask SÅ meget 😊).

 

Vi glæder os meget til at se jer. 

 

 

Stien Kultur- og aktivitetscenter

Bifrostvej, 3520 Farum, Danmark